Ein Smuttur til Bremen
Forår, sommer, efterår eller vinter ‒ Bremen er på alle årstider en charmerende rejsedestination. Vores tips til 48 timer i Bremen er den perfekte rejseguide, så du kan få mest mulig ud af din forårs- og sommertur til den nordtyske hansestad!
Forår og sommer i Bremen
Om foråret kan du opleve hansestaden i dens smukkeste farver. Lad de første solstråler kærtegne dig efter de kolde måneder, mens den nordtyske luft genoplader dine batterier. Om sommeren kan du nyde den afslappede atmosfære i byen ved floden Weser og lade dig føre af sted gennem byens forskellige fornøjelser.
Festival i Bremen
Hvis du er til fest og farver, så er Bremens forårsfestival Osterweise lige noget for dig! Folkefesten bliver skudt i gang en uge før Langfredag og byder på et hav af underholdende forlystelser, spændende boder og lokale delikatesser. Osterwiese tiltrækker hvert år et bredt publikum, der boltrer sig på festivalens 50.000 kvadratmeter!
Lokalt og godtt
Når tørsten og sulten melder sig, kan vi anbefale en tur mod Schlachtepromenade langs floden Weser. Her indbyder de mange restauranter, caféer og barer til, at man bliver hængende for en stund: Flere af dem tilbyder udendørsservering, så du kan nyde de skønne omgivelser helt tæt på. Schlachtepromenade er et populært mødested for både turister og lokale, hvad enten det er for at sludre eller se skibene sejle forbi.
Bremen er desuden kendt for sin kaffe og indbydende caféer. Hvad med et stykke kage og en forfriskende kop kaffe? Vi har samlet et udpluk af Bremens skønne steder, der serverer kaffe i Spitzenklasse:Cafeer i Bremen.
Kunst og kultur, når det er allerbedst
For dem, der er interesseret i planter, er Rhododendronparken absolut et besøg værd. Parken er ikke kun en af de smukkeste, men også en af de største af sin slags. I maj står det 46 hektar store parkområde med mere end 1.000 rhododendron- og azaleasorter i fuldt flor. I seks uger viser blomsterne et storslået farvespil fra gul til violet til rød, som er majestætisk indrammet af de mægtige bøge- og egetræer. Læs mere om Bremens farverige blomsterparadis her.
I 2003 blev Science Center" åbnet midt i Rhododendronparken. Det er et opdagelsescenter og drivhuskompleks med en omfattende række tilbud som udstillinger og interaktive modeller, der bringer unge og gamle tættere på biodiversiteten på vores jord. På en spændende ekspedition følger besøgende i rhododendronens fodspor under fjerne himmelstrøg, fra Himalayas bjerge til regnskovene på Borneo. De realistisk genskabte landskaber giver en unik oplevelse af den eksotiske natur.
Ud i det blå – på cykel eller til fods gennem Bremen
Hansestadens mangfoldighed viser sig for alvor i bybilledet. Her tilbydes mange aktiviteter og oplevelser, som bringer dig tættere på byens kunst og natur. Bremen er en grøn flodby med korte afstande, og det er en god idé at udforske og opdage den til fods. Vores rutetips kan hjælpe dig med din planlægning. Midt i byen er der endda en vandrerute med masser af natur. Så find vandreskoene frem og tag med på opdagelsesrejsen.
Solen er tilbage, dagene er blevet længere, og vi skal ud i naturen! Da Bremen er en by med korte afstande, er en forårsdag perfekt til en cykeltur. Lad dig forføre af forårets energi og udforsk Bremen med favoritten af alle transportmidler i Tyskland – cyklen! Vores ruteforslag giver dig inspiration til ture i dit eget tempo, mens du undervejs får interessante fakta fra Bremen-kendere. Du kan også bruge cyklen som transportmiddel over de korte afstande og selv udforske byen, naturen, kunsten eller kaffen.