Bremens seværdigheder

Den tyske storby Bremen byder både på kulturelle oplevelser, gode shoppingmuligheder og gastronomi i særklasse – og så ligger Bremen kun 3 timers kørsel fra grænsen. Det gør byen til et oplagt rejsemål for weekendture med familien, kæresten eller vennerne.

Festivaler og julemarked i Bremen

Hvis du planlægger en miniferie i Bremen, kan det godt betale sig at undersøge, hvad der sker i byen, mens du besøger den. Der er nemlig meget mere at opleve end de traditionelle seværdigheder i Bremen. Den tyske storby har et rigt kultur- og byliv med festivaler, som Bremen Carnival, Vegesack Harbour Festival og jazzfestivalen ”jazzahead!” Derudover er Bremen julemarked med til at skabe en hyggelig atmosfære i december. Planlægger du et besøg nær juletid, bør du bestemt sætte tid af til at besøge et julemarked i Bremen – det får dig med garanti i den rigtige stemning.

Tysklands kaffeby nr. 1

Er du kaffeelsker, så bliver du begejstret for Bremens seværdigheder – her kan du nemlig nyde lækre chokolader og ikke mindst en kop velbrygget kaffe. Faktisk bliver hver anden kop kaffe, der drikkes i Tyskland, produceret her. Det gør kaffeproduktionen og de mange caféer, hvor den lokale kaffe serveres, til nogle af de mest velbesøgte seværdigheder. Bremen er kendt for sit særdeles delikate køkken. Det salte og søde køkken mødes her i en himmelsk harmoni med lokalt producerede øl og afsluttes altid med lækre chokolader og en kop velbrygget kaffe.

Bremerhaven

Kun 60 km fra Bremen ligger Bremerhaven, hvor du kan opleve den sprudlende havnekultur og unikke udstillingskoncepter i nye moderne bygninger, der er skudt op langs havnen. Udstillingerne er et absolut must for besøgende, hvor man kan blive klogere på emner som indvandring og emigration i det tyske emigrationscenter, klimaændringer i Klimahaus Bremerhaven 8 ° øst, eller man kan gå på moderne skattejagt i det tyske søfartsmuseum. Bremerhaven er den femte største omladningshavn i Europa, og en attraktion i sig selv. Her kan du tage med havnebussen eller på en havnerundfart og oplev denne fascinerende havnekultur. Ved havnen afholdes også forskellige maritime begivenheder i løbet af året, som fx SeeStadtFest, FischParty, Schippertage eller det maritime julemarked, der åbner op på kajen i juletiden.

Find inspiration til jeres miniferie i Bremen hos Ein smuttur.

Tips til de bedste oplevelser i Bremen

Discover Bremen