Oplev Mecklenburg-Vorpommern med alle dine sanser
Den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern er altid ’ein Smuttur’ værd, for området har meget at byde på. Smag på det lokale køkken og få en unik oplevelse. Naturen afspejler sig i gastronomien, men også i de aktiviteter, der kan opleves i regionen. Udover landskabet er udforskningen af bylivet i hansestæderne og kulturen i det tidligere storhertugrige med til at gøre ’ein Smuttur’ til Mecklenburg-Vorpommern til en stor oplevelse for alle.
Aktiv ferie i naturen
I Mecklenburg-Vorpommern er især regionen mellem Østersøen, hvor kalkklipperne tårner sig op i Jasmund Naionalpark på Rügen og søområdet indenlands, kaldet 'Seenplatte' et ideelt sted for dem, der ønsker en aktiv ferie. Oplev storheden af den uberørte natur, mærk saltvandet på din hud og duften af ren havluft.
Området ligger mellem Østersøen og byen Müritz, floden Elben og Szczecin-lagunen og byder på uforglemmelige minder for dem, der ønsker en aktiv og eventyrlig ferie. Hele regionen tilbyder en lang række forskellige aktiviteter, der kan opleves hele året. Regionens beliggenhed ved havet og de mange søer giver rig mulighed for oplevelser på vand, men også på landet bliver mangfoldigheden i Mecklenburg-Vorpommern tydelig og bør opleves med alle sanser. Her er noget for enhver smag, så du kan opleve den nordtyske natur efter dine egne interesser.
Du kan udforske regionen enten til fods eller på cykel via et omfattende netværk af vandre- og cykelstier langs kysten, gennem jomfruelige skove og forbi glitrende floder og søer. Området kan også opdages på ryggen af en hest, da strandene er tilgængelige for heste og ryttere om efteråret. Derudover tilbydes en bred vifte af vandsport til glæde for alle dem, der ønsker at opleve livet på og ved vandet. Fiskeri, surfing, sejlads, kanosejlads eller padling tilbydes på hele ruten mellem Østersøen og Seenplatte - mellem Müritz, Elben og Szczecin-lagunen. Hvis du foretrækker at have fast grund under fødderne og ønsker at forkæle dig selv med en velfortjent pause, kan du besøge en række moderne golfbaner i regionen.
Friskt og bæredygtigt køkken i Mecklenburg-Vorpommern
De kulinariske tilbud i Mecklenburg-Vorpommern er rige og varierede. Områdets naturlige skattekiste i form af klart vand, frugtbare marker, frodige enge og tætte skove giver økologiske råvarer af den bedste kvalitet, som ender på tallerkenerne på de lokale restauranter.
Små gårdbutikker, weekendmarkeder, rustikke gårdcaféer og lokale spisesteder inviterer dig til en kulinarisk opdagelsesrejse gennem Mecklenburg-Vorpommern. Uanset om det drejer sig om fisk, kød, ost, frugt, grøntsager eller urter er afstandene mellem landmand og butik, fisker og kroejer eller jæger og kok korte i Mecklenburg-Vorpommern, og det nyder både producenter og forbrugere godt af. Madens oprindelse er tydeligt, produkterne er håndlavede, og mange gårde giver dig et direkte indblik i produktionsforholdene. Udover at købe mad kan du som regel også se tilberedningen af de friske råvarer i de tilhørende gårdkøkkener eller gårdcaféer. Det kan være rustik og traditionel madlavning eller mere kreative og innovative retter, men der er altid tale om naturlige og hjemmelavede produkter.
Rundt om i hansestæderne kan du få et indblik i Mecklenburg-Vorpommerns fulde kulinariske mangfoldighed og et dybere indblik i traditionel tilberedning, såsom brygning af lokal specialøl. Dargun er det ældste bryggeri i regionen og har brygget øl siden det 11. århundrede. Vandet stammer fra en 8.000 år gammel kilde 120 meter under jorden og er tilmed stadigvæk brygget efter det tyske ’reinheitsgebot’ – reglsættet for ren ølbrygning fra 1516. Ovre i den mere innovative del af madkulturen finder man hos flere restaurenter retter, hvor øl er en fast bestanddel af ingredienslisten for at give dem en helt unik aromatisk note.
Hvis du vil vide mere om forberedelsen af den både traditionsrige og innovative makultur i Mecklenburg-Vorpommern, kan du finde mere her: Køkkenet i Mecklenburg-Vorpommern.
Besøg hansestæderne og kulturen i det tidligere storhertugrige
Tag en strøgtur og nyd den maritime atmosfære i hansestæderne, gå gennem bymidten eller tag på opdagelsesrejse i middelalderens små byer med murstenskirker og markedspladser. På en tur til Mecklenburg-Vorpommerns mange byer er der meget at opleve.
Oplevelserne dækker over en lang række områder. Det kan være koncertoplevelser i slottene, gåture gennem verdens kulturarvssteder eller besøg på unikke kunstgallerier. Her er alt fra førsteklasses koncertsale til kunstgallerier og museer. Mecklenburg-Vorpommern er ikke kun en meget attraktiv destination på grund af sin skønne natur og sit rige dyreliv, men regionen er også en ekstremt populær kulturdestination for alle, der ønsker at lære mere om Tysklands kulturrelle og historiske fortid. Mere end 2000 slotte, herregårde og borge i forskellige arkitektoniske stilarter vidner om Mecklenburgs 800 år som storhertugrige. Museer, gamle universiteter og gotiske kirker bygget i mursten som St. Georgen giver et fascinerende indblik i livet i middelalderen i Mecklenburg-Vorpommern og Nordtyskland. I badebyerne langs kysten ses den såkaldte spa-arkitektur - en let genkendelig stil, der er typisk for spa-bygningerne.
Originalitet og en unik kulturarv præger byerne mellem Østersøen og Seenplatte. Hansestæderne Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald imponerer med deres storslåede murstensbygninger og beliggenheden ved havet. Byerne omkring Mecklenburgische Seenplatte fortryller med deres elegante slotte og parker – ikke mindst delstatshovedstaden Schwerin med sit eventyrslot ved Schwerin-søen. Middelalderens autenticitet kan opleves i Neubrandenburg, som har en perfekt bevaret bymur med fire porte. Området og landskabet har også inspireret malere og digtere gennem tiderne.
Lad gastronomien, naturen og byerne samt kulturen blive til magiske øjeblikke og gør ’ein Smuttur’ til Mecklenburg-Vorpommern til en tilbagevendende begivenhed. Regionens mangfoldighed skal opleves med alle sanser og er en rejse værd på alle tider af året.