Forår i Metropolregion Hamborg

Til fods, til vands og på cykel; oplev hvordan naturen vågner, mens du vandrer, cykler eller dyrker vandsport i Metropolregion Hamborg. Metropolregionen har noget for enhver smag, og området mellem de to have har en lang række aktiviteter for såvel de aktive som dem, der søger ro og afslapning. Lad dig inspirere til en ferie med natur og tag med os på Ein smuttur til Metropolregion Hamborg.

Biavl og fremstilling i Ahrensburg

Hold dine fødevarer friske som på bedstemors tid med hjemmelavet madindpakning fremstillet af bivoks. Biodynamisk biavl bygger på et respektfuldt og åbenhjertigt forhold til bierne. Denne form for biavl er baseret på biernes naturlige behov og instinkter. Derfor bygger bierne fra Hansen Honig Manufaktur selv deres vokstavler (naturlig struktur) og formerer sig ved sværmning. Den almindelige praksis med kunstig dronningeavl anvendes ikke her. Der værnes om den sarte yngleredes integritet. Normalt lever bierne af deres egen honning, og derfor er det kun noget af honningen, der tages ud, og fodring sker kun, hvis det er højst nødvendigt. Bistaderne er lavet af træ, som er et naturmateriale. Hansen har ti bikolonier i sin have, hvilket svarer til mellem 100.000 og 500.000 bier. Antallet af bier afhænger af årstiden: Om vinteren er der ca. 10.000 bier og om sommeren, når det handler om at passe yngel og samle forråd til vinteren, eksploderer antallet af bier, der når helt op på 50.000. Her producerer de honning som familien Hansen høster og kan købes men honning kan bruges til meget mere end blot at være en lækker spise eller ingrediens i madlavning.

Workshop

Miljøbeskyttelse og bæredygtighed ligger rigtig mange på sinde. Hansen Honig Manufaktur viser dig, hvordan du kan bidrage til miljøet ved at erstatte aluminiums- og plastfolie til indpakning fødevarer med hjemmelavet madindpakning af bivoks. Bivoksklæder er ikke en ny opfindelse, men har været brugt og kendt i flere generationer og som man brugte på bedstemors tid. Sådan et klæde kan bruges til at holde madvare friske og er tilmed dekorative i køkkenet og hos Hansen Honig Manufaktur kan man komme med til workshop hvor man laver sit eget bivoks klæde. Foruden honning og bivoksklæder, der helt simpelt er lavet af et bomuldsklæde dyppet i honning, producerer Hansen Honig også bivokslys.

Vidste du at...

Honning kan deles ind i forårshonning, sommer-, sensommer-, eller efterårshonning og får forskellig smag alt efter hvilke planter de får nektar fra. Også farven på honningen kan variere fra lys gylden over i rødlige-orange brændte toner til helt mørk alt efter sæson. Mørk honning er oftest sødere da det indeholder mere fruktose fra kraftigere planter som krydderurter der stadigvæk blomster om efteråret. Derfor er den mørkere honning høstet i sensommer- eller efteråret, hvorimod sommerhonning der er mere rav farvet kommer af nektar fra bær- og frugtbuske og træer samt alle de blomster folk planter i deres haver om sommeren.

Vandring i Metropolregion Hamborg

Mærk, hvordan roen efter kort tid vender tilbage, når naturens magi omfavner dig. Sæt den ene fod foran den anden og føl, hvordan hovedet bliver tømt, når tankerne får frit spil, og freden sænker sig over dig. Grønt er godt for øjnene, grøn bringer held, og hvis du ser godt efter, vil du opdage de små farverige detaljer, som naturen frembringer her om foråret. I Metropolregion Hamborg er der mange muligheder for vandreture på ruter fra to til 20 kilometer, så som vandreture langs den stejle kyst ved Østersøen fra Scharbeutz til Brodtener Steilufer i Lübeck Bugt. Når du vandrer på stranden, skal du ikke kun kigge ud i det fjerne, men også på detaljerne. På strandene kan du finde perforerede sten, de såkaldte kyllingeguder, som bringer held.

I Büsum nær Nordsøen byder landskabet ikke kun på vandreture på land, men også på vadehavs vandringer, hvor vandreoplevelser fra en anden verden venter. Med udsigt til havbunden giver denne verden dig oplevelser for alle sanser. Smag den salte havluft, føl det forfriskende vand, når du går barfodet med opsmøgede bukser i sandet, og hør mågerne skrige. Foråret giver solen mere magt, og med den stiger vandtemperaturerne. Vandet er allerede så varmt, at du bliver nødt til at tage skoene af og mærke forårets friskhed. De guidede vadehavs vandringer viser dig en helt ny verden.

Nord, øst og også i midten har Metropolregion Hamborg en ekstremt varieret og smuk natur, velegnet til en vandretur. Vandrestierne "Rundweg Segeberger Flüsse und Seen" (14,4 km) ligger i naturparken Holsteinske Schweiz og løber rundt om Bad Segeberg med Großer Segeberger See, Ihlsee og Travetal og består af tre cirkulære vandrestier. Farvede symboler viser vandreren vejen, og du kan opleve alt fra skove, enge, søer og karstlandskabet ved Kalkberg. Landskabet i Holsteinske Schweiz er formet af flere istider. Da isen smeltede, blev det kuperede og sørige landskab skabt.

Mere information om aktiviteter i det grønne landskab i Metropolregion Hamburg her.

På cykeltur i Metropolregion Hamborg

Hvis du vil udforske Metropolregionen Hamborg på to hjul i stedet for på to ben, har du også masser af muligheder. I domkirke- og øbyen Ratzeburg begynder den 40 kilometer lange cykelrundtur gennem naturparken Lauenburgische Seen. Cykelruten løber gennem det let kuperede landskab til bredden af søen Schaalsee. Fra observationstårnet i Dargow er der en smuk udsigt over den nordlige del af søen. Andre seværdigheder på vejen er udsigtstårnet med udsigt over Mechow-søen, søens nordlige bred samt Grenzhus Museum & Café i Schlagsdorf.

Mark- og skovturen på Østersøkysten byder på 44 kilometer ren natur og er særligt velegnet til naturelskere. På alle tider af året kan en cykeltur gennem kystregionens bagland anbefales, men om foråret, især i maj, vil rapsmarkernes gule farve og søde duft ledsage dig på turen. Cykelturen er ikke kun en grøn fornøjelse, for det smukke bagland byder også på afsondrede gårde, godser og alléer. Langs ruten ser du små landsbyer med stråtækte bindingsværkshuse. Ikke kun adelen, men også havørnen og ørneuglen har deres hjem her. Tag en lille omvej til von Oldenburgs ejendom. Herregården omtales ofte som et slot, da hertugerne af Oldenburg i fyrstendømmet Lübeck regerede her.

Så snart foråret kommer til Nordsøen, får digerne et friskt og frodigt grønt tæppe. Hundredvis af får boltrer sig på digerne og nyder solens varme stråler. Det er skønt at cykle lags digerneog lade blikket vandre ud over det åbne hav. Den bedste måde at opleve den friske brise fra Nordsøen er på en cykeltur på Nordsøsdiget og gennem regionens köge langs Friedrichskoog til Büsum. Friedrichskoog digetur begynder i "Am Hafen" i Friedrichskoog-Ort og er en cirka 20 kilometer land rundtur til Kaiser-Wilhelm-Koog og tilbage igen.

Mere information om aktiviteter på land finder du her.

Tips til Vandsport i Metropolregion Hamborg

Selv om det stadig er for koldt til en svømmetur, indbyder søerne og floderne i Metropolregion Hamborg dig til at udforske fjerntliggende naturparadiser med kano eller kajak.

Den ældste naturpark i Slesvig-Holsten er et ferskvands alternativ til kysterne. I naturpark Lauenburgische Seen ligger mere end 40 vandområder. Mange af dem er skjult i Lauenburgskovene og forbundne med floden Trave. Syd for Bad Segeberg begynder en ca. 80 kilometer næsten uafbrudt vandvandreresti tilgængelig med kano eller kajak, der går forbi Bad Oldesloe, Lübeck og Ratzeburg. At opleve byerne fra vandet giver et helt andet perspektiv. Se de historiske gamle byer Ratzeburg og Mölln fra vandet.

Også floden Eideren, der løber ud i Nordsøen og snor sig gennem bydelen Ditmarsken, indbyder til aktiviteter på vandet. Eideren grænser op til Metropolregion Hamborg i nordvest. Oplev dette unikke landskab på din kano- eller kajaktur. Men pas på, jo tættere du kommer på Nordsøen, desto mere udfordrende bliver vandet. Frem til slusen lige før Friedrichstadt er Eideren en stille og bred flod og som udgangspunkt nem at navigere i. Efter slusen ændres vandstanden og strømmen permanent på grund af tidevandet.

Padling på floden Schwentine i Holsteinske Schweiz er en oplevelse, og den blå åre forbinder søerne omkring Eutin. Floden Schwentine udspringer meget tæt på det højeste bjerg i Slesvig-Holstein og snor sig derefter gennem en række større (Großer Eutiner See, Kellersee, Dieksee) og små søer, forbi landsbyer og slotsbyer som Eutin. Her glimter sollyset gennem kronerne på de gamle, spredte løvtræer, og du kan med lidt held observere isfugle og havørne i deres naturlige element, uanset om du tilbagelægger en længere strækning på Schwentine eller blot tilbringer en eftermiddag på vandet.

Få flere oplysninger om aktiviteter på vandet her.