Ta’ familien med i det gamle danske land – eller i badeland
Schleswig-Holstein er et af de steder, hvor du kommer allertættest på den dansk-tyske historie. Det er en sand guldmine for historieelskere – og her på siden har vi samlet vores bedste bud på bud på aktiviteter i området. Du kan blandt andet læse om Dannevirke og Hedeby museum (Haithabu), der begge tilhører det geografiske område, der i 2018 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Er I en børnefamilie, der elsker fart over feltet? Så skal I opleve et af de største badelande i Nordtyskland – og det kan man sagtens, når man besøger Schleswig-Holstein. Her ligger nemlig både Ostsee Damp og Weissenhauser badeland – to af de allermest populære badelande i Tyskland.
Trav en tur ved Dannevirke
Egentlig er det fantastisk, at et voldanlæg helt tilbage fra før vikingetiden ligger så uberørt, som det gør i Dannevirke. Det lange voldanlæg Dannevirke er et system af historiske, danske befæstninger og blev brugt fra cirka år 500 indtil krigen i 1864 – og i dag er det stadig godt bevaret og besøgende kan nu også opleve Dannevirke port, som blev opdaget for nyligt. I oldtiden gik al trafik til og fra Danmark gennem Dannevirke port – og er man historieinteresseret er det med garanti et besøg værd. Voldene er Nordens vigtigste oldtidsminde og er nu også på listen over UNESCO’s verdenskulturarv. Selv om voldene med årene er sunket, er det et fantastisk syn, der vil møde jer. Her mærker I virkelig historiens vingesus. Dannevirke museum er også et besøg værd, og de har for nyligt lavet forslag til vandrer- og cykelture, som kan hentes online på museets hjemmeside.
Hils på vikingerne på Hedeby museum - Haithabu
Vikingernes vigtigste handelsby Hedeby – eller Haithabu – lå i bunden af Schlei-fjorden ved Schleswig by. På Hedeby vikingemuseum kan I opleve, hvordan vikingerne levede for 1.000 år siden. I kan se, hvordan datidens huse så ud og hilse på ”nulevende” vikinger, der forsøger at leve som dengang. De viser blandt andet, hvordan man sejlede, fiskede og lavede mad. På vikingemuseet Haithabu eller Hedeby Vikingemuseum (Eller Haithabu) kommer du altså helt tæt på de arkæologiske fund fra Hedeby og lærer om vikingernes liv, handel og hverdag. Der bliver også vist børnevenlige film om vikingernes liv i Hedeby. På Hedeby Vikingemuseum viser de nogle af de mest moderne udstillinger af originale vikingefund i Europa – det kan ses i det store antal af turister, der hvert år ligger vejen fordi Haithabu og Dannevirke - men området er ikke kun anerkendt af interesserede besøgende. I 2018 blev Hedeby og Dannevirke nemlig optaget på UNESCOS verdensarvsliste – og det er med god grund. Hedeby museum er nemlig et af Tysklands vigtigste arkæologiske museer.
Museum fra dengang morfar var dreng
Frilandsmuseet Molfsee syd for Kiel er et godt sted at tilbringe en dag i det fri. Her kommer I på en rundtur i, hvordan man levede på landet for 400 år siden. 60 historiske bygninger, der er hentet hertil, ligger spredt i et bølgende grønt landskab. Molfsee Frilandsmuseum er et levende sted, hvor I kan opleve forskellige håndværkere som kurvemagere, smede og vævere – og bageren – ofte i gang med at bage et friskbagt brød. Hos nogle af håndværkerne har I mulighed for selv at prøve de gamle håndværk såsom drejebænken hos pottemageren. I løbet af sæsonen kan du også komme med til forskellige events i frilandsmuseet, hvor der er marked, teater og koncerter.
Ostsee Resort Damp – Et af de bedste badelande i Nordtyskland
I Schleswig-Holstein ligger et af bedste badelande i Nordtyskland– nemlig Ostsee Resort Damp. Her er der dømt ferie for hele familien på ved Østersøen. Du behøver ikke vente på, at solen varmer havet op, før du kaster dig i bølgerne, for i Damp er deres eventyrbad altid varmt. Eventyrbadet er helt sikkert feriecentrets største attraktion – og det er en oplagt destination, hvis du drømmer om en ferie i Tyskland med badeland for børnene og wellness for de voksne - Her er der nemlig badesteder for børn i alle aldre, vandrutsjebaner og saunaer for voksne.
Et andet populært badeland i Nordtyskland er Weissenhauser badeland, der ligger lidt syd for Ostsee Resort Damp. Har du mod på, at køreturen tager lidt længere tid, så er det helt klart et besøg værd. Et weekendophold eller en ferie i Tyskland med badeland er perfekt til at holde børnene underholdt, mens du trækker stikket og nyder en pause fra hverdagen. Ud over at børnene kan underholde sig selv, hvis de er gamle nok, så kan du også være sikker på, at et besøg i et af de bedste badelande i Nordtyskland er et sikkert hit og en ferie, de sent glemmer.